Fasanhaven Villa

Funkisvilla fra 1939 får selskab — en tilbygning der underordner sig det bevaringsværdige og alligevel siger noget nyt.

Bygherre ønskede at udvide den eksisterende bygning for at skabe mere plads til en voksende familie og få bedre sammenhæng i et hus præget af mange små rum. Udfordringen var dobbelt: bygningen var kategoriseret som bevaringsværdig med fine funkisdetaljer, og kommunen stillede krav om, at tilbygningen skulle underordne sig hovedhuset — og på samme tid tydeligt adskille sig fra det, så nyt og gammelt klart kunne aflæses.

Løsningen udnyttede det skrånende terræn mod nord. Tilbygningen er gravet halvt ned på bagsiden med en fuldt frilagt facade mod nordvest, så taget naturligt bliver til en stor terrasse for køkkenet i stueplan. Et smalt, højt trapperum trækker lys ned i den underliggende etage og etablerer kig op til de store træer i haven gennem skrånende ovenlys.

Tilbygningen er opført som trækonstruktion med facadebeklædning af cedertræslister, som med tiden vil patinere sølvgrå — en fin kontrast til den gule murstensfacade på det oprindelige hus. I stueetagen er hovedhuset åbnet op ved at nedbryde et par vægge og åbne køkkenet til loft med kip og ovenlys. De smukke "whalebone" parketgulve i egetræ binder rummene sammen på tværs af huset og giver resultatet: en åben, lys og imødekommende rumoplevelse med plads til hele familien.